I Stege Roklub råder vi over flere forskellige bådtyper.
- Syv havkajakker.
- En fireåres inriggere samt tre toåres inriggere.
- En dobbelt sculler samt tre single scullere.
- Tretten turkajakker.
- To glaskajakker
- Tolv SUP boards
Desuden har Stege Roklub en kajakpoloafdeling.
Kontakt
Hvis du vil høre mere om mulighederne for at komme ud og ro, så send en mail til kajak@stegeroklub.dk eller inrigger@stegeroklub.dk – eller send en sms til klubbens formand Hanne Coermann på mobil: +45 24 82 58 25, så vil Hanne ringe dig op.
Havkajakker
Stege roklub har 7 havkajakker i forskellige modeller, det gør det muligt at ro i en kajak der passer netop dig.
Inrigger
Stege Roklub råder over fire inrigger både. 2 to-åres inrigger og 1 fire-åres inrigger. De er alle i god stand og bliver roet jævnligt. Er du inrigger-roer, eller drømmer du om at prøve kræfter med denne bådtype, så skriv til Nils og Wenche på inrigger@stegeroklub.dk
Det er som regel onsdag aften kl. 18.00 at båden/bådene kommer på vandet. Her vil der være rovagter der kan fortælle om bådtypen og aftale tid for en prøvetur.
Sculler
Stege Roklub råder over 1 dobbelt sculler og 2 single scullere.
Selvom en single sculler er meget smal er det nemt at holde balancen i den. Årene skal blot lægges fladt på vandet, så er der kontrol over båden.
Turkajakker
Stege roklub har 13 turkajakker i forskellige varianter. Fra de helt nemme begynder kajakker til en ældre kapkajak for de øvede.
Glaskajakker
Som noget helt nyt i sæson 2020, og som den første klub i Danmark, har Stege Roklub lige fået to glaskajakker. At ro i dem giver dig en helt unik oplevelse hvor du kan følge med i livet under vandet mens du ror.
SUP boards
Sidste år indkøbte Stege roklub seks SUP boards og de har været en succes lige fra starten. Mange henter lige et board efter endt roning og får en halv times leg og træning på vandet inden aftenen er omme. Til sæson 2020 har vi fået sponsoreret yderligere 6 boards, så klubben har tolv boards i alt. De har varierende egenskaber, så man kan træne forskellige færdigheder.